En Sang For En Sag

 

Musikken skal ville og kunne noget…mere.

 

MrG projektet ’En sang for en sag’ er foreningens treårige skoleprojekt, som tager afsæt i skolernes mellemtrin og overbygning. Sang, sprog, musik og komposition er basis for at arbejde målrettet med det, vi kan gøre sammen for at hjælpe dem i 3. verdens lande, som har behov for hjælp.

 

Workshops

Igennem kompositionsworkshops vil eleverne på skoler landet over arbejde fra kreativ

ide til slutprodukt på at skabe et værk, som skal fundraise for en specifik sag for at

fremme indsigt i og forståelse for *nedenstående temaer.

 

Workshoppen har således to sider:

1. at give eleverne mulighed for at udvikle og udfolde deres danskkundskaber, kreativitet og sproglige bevidsthed i forbindelse med sangskrivning og komposition.

2. at hjælpe nødlidende børn og børn, der har behov for bistand og uddannelse og derigennem at udvikle og øge det samfundsmæssige engagement. Det er blandt meget andet dét, musik kan.

 

Kunstnere i workshoppene

Vi entrerer med komponister og kunstnere, der kan arbejde med eleverne og fremføre deres kompositioner og sange.

Projektet er et treårigt forløb (2012-14) med nogle milepæle indlagt undervejs f.eks. Skolernes Sangdag, Spil Dansk, Danmarksindsamlingen, liveevents og andet.

Projektet munder tillige ud i en indspilning og udgivelse af videoer og downloads med de involverede kunstnere og deres aktive optræden. Som en del af indsamlingen iværksættes en sms afstemning i tv, og yderligere arbejdes der på et dokumentarforløb, der fokuserer på projektets pædagogiske intention.

 

Anvendelse af de indsamlede penge

Indsamlingsindtægterne tilfalder Børnefonden og IBIS over en treårig periode. Temaerne følger Børnekonventionens retningslinjer for *varetagelse af børns vilkår verden over med temaer som: sundhed, miljø, uddannelse & skolegang, børns vilkår, børnearbejde, mobning og trivsel. Besøg/støt 'solpanelet' på Børnefonden: http://bornefonden.dk/da/ensangforensag

Motivation:

I de seneste par årtier har der været et mærkbart og støt stigende fokus på enkeltindividet, egoet og hver mands ret til hurtig berømmelse. Det gælder i mode, medier, reklamer, tv og kulturen som sådan. Det afspejler det, vi værdsætter og hvilken adfærd, vi hylder. Det har naturligvis både fordele og ulemper. En konsekvens af denne virkelighed er, at vi nu ser en generation af børn og unge vokse op med ’huller’ i deres sociale bevidsthed og relationskompetencer. Med projekt ’En sang for en sag’ ønsker vi at bidrage til en øget forståelse for fællesskab og fælles ansvar nationalt og globalt med musikken som virkemiddel og bærende element. Når børn og unge mennesker bliver bevidste om verden omkring sig, ønsker de at tage et ansvar, der drejer sig om indlevelse og forståelse. Herefter bruger de velvilligt de lærte redskaber, og sammen flytter de fokus på verden derude.

 

Forskning i brugen af musik i skolen:

I MrG har vi siden 2007 lavet forskellige projekter, senest anti-mobningsprojektet MMIKS, hvor vi har brugt musikken og kompositionen til at behandle emnet Mobning og Trivsel i skolen.

Projektet har samtidig dannet ramme om en forskningsundersøgelse af børnenes egen oplevelse af at bruge musikken som løftestang for arbejdet med fællesskab, konflikthåndtering og empati. Undersøgelsen viser, at eleverne opfatter arbejdet med trivsel og bekæmpelse af mobning (svære emner) i en musikalsk/kompositorisk form som altovervejende sjovt, spændende og lærerigt. For 80 % af børnenes vedkommende gælder det, at de oplever musikken som en god måde at adressere emnet på, også selvom det er et vanskeligt emne at tale om. For mere end 50 % er det netop pga. emnets adressering, der gør musikken særligt velegnet.

 

Link til uddybende forskningsdata MMIKS-Rapport:

http://www.musikrgodt.dk/musik-mobning-inklusion-komposition-og-sang-mmiks
Link til DR-Ramasjang-indlæg projekt MMIKS 2011:

http://www.youtube.com/watch?v=e47mF4nyc00&lr=1
Videolink til udskolingsprojekt 2011:

http://www.youtube.com/watch?v=ViOF2n3Lal8&feature=player_embedded#http://www.youtube.com/watch?v=ViOF2n3La

------

Kunstnere i workshopen:

Forår 2012      (16. jan. - 27. jan.) 

Kunstnerene:
Tobias Trier  *   Sara Grabow   *   Manuela Lærke 

Forår 2012    (29. jan. - 10. feb.)

 Marie Loise Schmidt  *  Tue West  *  Surprise  - (TBA)  *

Læs om dem her:
www.musikrgodt.dk/komponisternesolisterne-p%C3%A5-en-sang-fo-en-sag

Efterår 2012   (10. sep. - 23. sep.) 

Forår 2013      (21. jan. - 11. feb.)

Efterår 2013   (09. sept. - 23. sept.)

Forår 2014      (27. jan. - 10. feb.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeldelding via mail: kontakt@musikrgodt.dk

Rekvirer uddybende skoleinformation via mail.

 

Anvendelse af de indsamlede penge:

Børnefonden til solpanel i byen Tohouéta i Benin : http://bornefonden.dk/da/ensangforensag
IBIS til undervisningsmaterialer og forløb med satelitskoler i Nordghana.