Hvem Er Vi?

MusikrGodt/Rythm-n-Rhyme Productions,

Er en musikforening, hvis formål er at arbejde for udbredelsen af aktivt brug af sang og musik som inspiration for alle grupper eller enkeltindivider, uanset forudsætninger og forkundskaber. Dette søges gjort i foreningsregi eller i samarbejde med andre foreninger, interesseorganisationer, virksomheder, faglige organisationer, private, eller offentlige institutioner. Foreningen er en non-profit organisation, som til enhver tid, søger at agere i overensstemmelse med ophavsrettighedslovens regler og gældende overenskomster for evt. medvirkende, ansatte og deltagere i foreningens arrangementer. MusikrGodt blev stiftet i 2007 og ledes dagligt af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling. 

Vi arbejder her sammen om en del forskellige projekter, der alle har det til fælles, at musikken, sangen, komposition og "sproget" som sådan, skal ud og virke blandt folk og mellem ”os”.

Breve og post til:

Arnesvej 17, st. 2700 Brønshøj
Mail: kontakt@musikrgodt.dk

Bliv medlem

Årskontingent på 100,- kr.
Send en mail til kontakt@musikrgodt.dk

Bestyrelsen:

 fotograf på vej

Formanden:
Ingelise Hallengren:
Stifter af holistisk privatskole, underviser i dansk, tysk og livsforståelse. Forfatter, bogan-
melder og afgået skoleleder. Ansvarlig for fundrasing, projektledelse og administration.
ilh@musikrgodt.dk

Næstformanden:
Lotte Greve:
Lærer i dansk og idræt. Stud. Diplom i ledelse og organisation.  Baggrund som professionel
golfspiller. Ansvarlig for fundrasing, projektledelse, PR og sponsoraftaler.
lg@musikrgodt.dk
 

Stifter og kasserer:
Manuela Lærke-Engelschmidt:
Sanger, komponist, arrangør, korleder, underviser og personlig coach. Har indspillet og tur-
neret sammen med danske, samt internationalt anerkendte musikere på 3 soloalbums. 20 års
arbejde med workshops, kor og sangkurser, team-events samt konsulentarbejde, med fokus
på gruppedynamik og selvudvikling. 5 års uddannelse og forskning i Estill Voice Training Sys-
tems. (E.V.T.S). BA stud. (rel. soc.) Kbh. Universitet. Ansvarlig for den daglige ledelse, regn-
skab,  den kreative/kunstneriske foreningsprofil samt strategi og projektledelse.
ml@musikrgodt.dk

 

Menigt bestyrelsesmedlem:
Thomas S. Lærke:
Baggrund som professionel basketspiller. Ansvarlig for praktisk projektafvikling, ide'sparring

og internationale kontakter.
tsl@musikrgodt.dk

 

Vedtægter:

for Musikforeningen MusikrGodt CVR nr.: 31 10 70 67.

§1. Foreningens navn og hjemsted.

Foreningens navn er: ”Musikforeningen MusikrGodt/Rhythm-n-rhyme” og har hjemsted hos foreningens stifter.

§2. Formål.

Foreningens formål er at arbejde for udbredelsen af aktiv brug af sang og musik som inspiration for alle grupper eller enkeltindivider, uanset forudsætninger og forkundskaber. Dette søges gjort i foreningens eget regi eller i samarbejde med andre foreningener, interesseorganisationer, virksomheder, faglige organisationer, private eller offentlige institutioner.
Foreningens formål er endvidere at varetage MusikrGodt arbejdsområder og at udbrede kendskabet til de faglige, sociale, almennyttige samt folkeoplysende tanker og ideer bag konceptet MusikrGodt. Det er ligeledes foreningen formål at administrere og pleje de økonomiske og organisatoriske områder og interesser, som MusikrGodt står for.
Dette sker bl.a. ved at arrangere koncerter og formidle information om koncerter, at deltage i og arrangere kurser, workshops, stævner og musiklejre, rejser samt andre former for musikudveksling, herunder produktion og udgivelse af cder, dvder, noderbøger og fagbøger. Hertil kommer fondsøgning, aflønning af undervisere, musikere og sangere samt at dække udgifter til leje eller køb af udstyr.

§3. Rettigheder

Alle materialer, tekster, koncepter, metoder og kompositioner fremstillet/produceret af eller i et projektforløb med MusikrGodt ejes af foreningen. Ophavsrettigheder, forlagsrettigheder, mekaniske rettigheder og performancerettigheder tilhører MusikrGodt. (KODA, GRAMEX og NCB tilfalder de respektive rettighedshavere jf. dansk ophavslov).

§4 Foreningens bestyrelse

Bestyrelsen er MusikrGodts daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand og en kasserer samt op til to menige medlemmer. Stifteren skal være repræsenteret i bestyrelsen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og der skal føres referat over bestyrelsens forhandlinger. Bestyrelsen skal sørge for, at referater og øvrige dokumenter, der vedrører foreningen, arkiveres på forsvarlig vis.
Foreningen tegnes af formand, næstformand og kasserer. Alle væsentlige økonomiske dispositioner skal godkendes af bestyrelsen.
Ved underskrivning af kontrakter eller aftaler samt i økonomiske forhold skal minimum to af de tre tegningsberettigede underskrive.
En enig bestyrelse skal efter skriftlig ansøgning eller indstilling godkende enhver overdragelse eller donation af ophavsrettigheder, som foreningen måtte ønske at give til anden part.

§ 5. Medlemmer

Som medlem kan optages enhver, der skriftligt anmoder om medlemskab, og som kan tilslutte sig foreningens formål, og som aktivt tager del i foreningen arbejde i form af idéer og initiativer, støtte og praktisk hjælp. Ansøger må ikke have uafviklet gæld til foreningen. Ethvert medlem modtager ved indmeldelse en kopi af foreningens gældende vedtægter og accepterer at være underlagt disse.
Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen.
Et hvert medlem er berettiget til at få en sag på dagsordenen til bestyrelsesmøderne.

§ 6. Eksklusion og udelukkelse

Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter eller andre gældende, offentliggjorte bestemmelser, eller hvis medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter f.eks. illoyal og/eller injurierende adfærd. Et medlem kan udelukkes i sager, hvor medlemmet er inhabil som følge af interessekonflikter.
Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.

§ 7. Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts måned.
Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer og gæster, som bestyrelsen måtte indbyde, sidstnævnte dog uden stemmeret.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved rundsending til foreningens medlemsmailliste med angivelse af dagsorden.
Alle medlemmer har stemme- og taleret. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Vedr. foreningens opløsning henvises til § 9.
Forslag, som ønskes behandlet, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Indkomne forslag rundsendes til foreningens medlemmer via e-mail 1 uge før generalforsamlingen sammen med den endelige dagsorden.
Det reviderede regnskab kan rekvireres i kopi hos bestyrelsen tidligst 1 uge før generalforsamlingen.
En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
Dirigenten vælges af forsamlingen og afgør alle spørgsmål angående behandlings- og afstemningsmåder.

§ 8. Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
Valg af dirigent og referent
Forelæggelse af bestyrelsens beretning til orientering
Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
Forelæggelse af bestyrelsens forslag til kontingent og budget for det kommende år til godkendelse
Behandling af indkomne forslag
Valg af formand i lige år
Valg af næstformand i ulige år
Valg af kasserer i ulige år
Valg af revisor
Eventuelt

§ 9. Ekstraordinær generalforsamling

En enig bestyrelse eller halvdelen af foreningsmedlemmerne kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Regler herfor er i øvrigt som for ordinær generalforsamling.

§ 10. Regnskab og revision

Bestyrelsen er ansvarlig for at der føres selvstændigt regnskab.
Foreningens regnskabsår er 01.01 til 31.12.
Revisoren skal gennemgå det samlede regnskab og forsyne det med en påtegning.
Regnskabet skal ligge klar til gennemgang på generalforsamlingen i marts.

§ 11. Foreningens opløsning

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling med dette emne på dagsordenen.
Beslutningen foretages af stifteren.
Ved opløsning tilfalder eventuel formue foreningens stifter Manuela Lærke-Engelschmidt.